| Netshop |
|
|
|
|
|
|
Solspejlets historie kort fortalt...
I begyndelsen, for snart mange år siden, hed den butik, der er blevet til Solspejlet, "Antroposofisk Bogstue". Og det var faktisk også en stue, i en privat lejlighed på Gråbrødre Torv i København.
Senere blev stuen skiftet ud med en rigtig butik i kælderen af en hjørneejendom på Nikolaj Plads og der forhandlede man nu også Weledas præparater og Stockmarfarver og -bivokslys. En smule legetøj var der også.
I 1993 skiftede butikken hænder og flyttede til Skindergade, og ca. 2 år senere omdøbtes den til "Solspejlet". I foråret 1998, da butikken var ved at sprænge sine rammer, fik den heldigvis nye større lokaler på den nuværende adresse. Butikken er nu ejet og bestyret af mig, Elspeth Barrie Larsen.
Solspejlet i dag
Min vision med Solspejlet er, at butikken skal være stedet i København hvor man, uden nødvendigvis at have forudgående kendskab til sagerne, frit kan se og opleve ting som er produceret på grundlag af det åndsvidenskabelige menneske- og verdenssyn, det som Rudolf Steiner kaldte antroposofi.
Steiners impulser bliver nemlig ikke stående som tørre teorier, men giver sig udtryk på mange praktiske og spændende måder. Det er vigtigt for os her i Solspejlet, at bøgerne og varerne får lov til at tale for sig selv, og at man har fred og ro til at se på dem, og til selv at bedømme om der er noget man vil købe. Vi vil selvfølgelig gerne tale om ideerne og promovere varerne, men først når vi bliver spurgt! Og lige så vigtigt for os er, at enhver besøgende føler sig velkommen.
I tidens løb har vore kunder og besøgende ændret karakter og butikkens sortiment er derfor fulgt med, med en betragtelig udvidelse på legetøjsområdet samt webbutikken (Netshop) som synligt resultat. Kundekredsen er blevet større, yngre og mere bevidst, især om miljø- og helbredsmæssige spørgsmål. Den forventer højeste kvalitet og sikkerhed, og vi har fået fortalt at man handler her fordi "så er man sikker på at tingene er i orden", hvilket er et krav som vi hele tiden gør vor bedste for at leve op til.
|
|
| Her bor vi |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
| Butikken set fra gaden. Bygningen er fra 1878, og der er højt til loftet. Væggene er laseret i farver som passer til varernes stemning. |
|
 |
Årstidsvinduet på gadenivå viser for tiden årets gang i naturen med håndlavede figurer og dukker inspireret af de forskellige bøger vi har på vore hylder. Figurerne er ikke til salg! |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|